Forside

Bryllupsfotografen skaber perfekte minder!

Med en professional bryllupsfotograf får I foreviget minderne fra den store dag til aftalt pris. Vælg mellem flere forskellige fotopakker – vi kommer over hele landet!

Jeres bryllupsdag går alt for hurtigt!

Så er det godt, at I har flotte bryllupsbilleder, I kan mindes den med!

De bedste billeder fra din helt specielle dag

Skal I have de bedste minder fra jeres bryllup, skal I investere i en dygtig bryllupsfotograf. Derved lægger I dagens vigtigste billeder i trygge og pålidelige hænder. Det sikrer jer det bedste resultat, som I kan glædes over resten af jeres liv.

Perfekte bryllupsbilleder

Få taget de helt perfekte bryllupsbilleder, som I altid har drømt om.

Både før, under og efter

Få skabt fantastiske minder fra hele din bryllupsdag fra start til slut.

Kommer over hele landet

Bryllupsfotografen kommer over hele landet til fast aftalt pris.

Hos os er dine bryllupsbilleder i trygge hænder

Vi ved godt, at det er dyrt at holde bryllup. Derfor har vi skabt en række forskellige pakkeløsninger, som sikrer dig flotte og professionelle billeder til en god, fast pris.

Derved er I sikre på at få billeder, I kan glædes over resten af livet, i stedet for at få ødelagt minderne om den store dag af billeder, der lige mangler de sidste små detaljer for at være perfekte. For billederne kan ikke tages om, når først bryllupsdagen er overstået.

Vi har skabt perfekte minder for hundredvis af brudepar – og kan også give dig den perfekte forevigelse af alle de store øjeblikke på jeres bryllupsdag. Både i form af det traditionelle bryllupsfoto taget lige på det sted, der betyder mest for jer. Og i form af stemningsbilleder fra alle de store stunder i løbet af dagen – både under selve ceremonien og under festen.

Så nemt får du booket den perfekte bryllupsfotograf!

Det har aldrig været nemmere at få booket og tager perfekte billeder til dit bryllup. Alt hvad du skal gøre er, at:

1. Booke din bryllupsfotografering

Book din bryllupsfotograf i god tid. Så er I sikker på at få de bedste billeder fra bryllupsdagen.

2. Vælge den rigtige fotopakke

Vælg mellem vores forskellige fotopakker til fast pris, og få de billeder I drømmer om fra dagen.

3. Nyde de flotte minder fra dagen

Glæd dig til at kunne se tilbage på jeres bryllupsdag med helt perfekte og flotte bryllupsbilleder.

Sådan får I foreviget bryllupsdagen med smukke billeder

Jeres bryllup kommer til at være en af de største begivenheder i jeres liv. Det er derfor vigtigt med nogle smukke billeder tagen hen over hele dagen. På den måde har I noget at kigge tilbage på, så I kan mindes den dag, hvor jeres kærlighed blev fejret. Læs med her, og bliv klogere på, hvilke billeder der skal tages i løbet af dagen, samt få alle fordelene ved en dygtig bryllupsfotograf.

Er I ved at arrangere bryllup?

Et bryllup er en stor oplevelse for livet, som I kommer til at tænke tilbage på resten af jeres dage. Det er en dag fyldt med kærlighed, glæde og en helt særlig stemning. En fantastisk begivenhed fyldt med minder ud over det sædvanlige.

Det er derfor også en dag, som I gerne vil kunne tænke tilbage på og mindes i mange år efter, at den har fundet sted. Og hvilken bedre måde at mindes den store dag på end med smukke bryllupsbilleder?

Dagen kommer til at flyve afsted! Men med gode bryllupsbilleder kan I kigge tilbage på den store dag og mindes de unikke øjeblikke. Helt fra start til slut.

bryllupsfotograf
bryllupsfotograf

Overlad nogle af bryllupsopgaverne til andre

Der er mange ting, der skal planlægges til et bryllup. I kan sikkert nikke genkendende til, at to-do listen er lang, og på selve dagen skal det hele gå op i en højere enhed.

Mange brudepar påtager sig alt for meget ansvar i forbindelse med bryllupsplanlægningen. Både op til brylluppet, men også på selve dagen. Det kan ende med, at bryllupsdagen bliver en stressende dag, hvor I har svært ved at slappe af og være nærværende.

Det er derfor vigtigt, at I overlader noget af ansvaret til andre, så I kan nyde jeres dag i fulde drag. Ellers vil I fortryde det, når I kigger tilbage på dagen om mange år.

Lad en dygtig bryllupsfotograf skyde de rigtige billeder

Et godt sted at starte er at booke en professionel bryllupsfotograf, hvis I gerne vil slappe mere af på selve dagen.

Mange vælger at få et familiemedlem til at tage billeder i løbet af dagen. Men det er en beslutning, der er mange, som kommer til at fortryde. Hvis erfaringen og kompetencerne ikke er der, så kan det ende med, at I ikke får fanget de helt rigtige øjeblikke i løbet af dagen. Bryllupsbilleder kan ikke laves om, så det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt fra starten af.

Derfor skal I vælge en professionel bryllupsfotograf til dagen:

  • I får billeder, der indfanger stemningen og øjeblikkene på de helt rigtige tidspunkter.
  • I får billeder, der udstråler den kærlighed, der er gennemgående for hele dagen.
  • I kan nyde hinanden og festen, fordi I ikke skal forholde jer til noget med billederne.
bryllupsfotograf

“Photography takes an instant out of time, altering life by holding it still.”

bryllupsfotograf

Få fanget øjeblikkene i timerne op til bryllupsceremonien

Fotograferingen af bryllupsdagen bør allerede starte inden bryllupsceremonien. Her kan der nemlig opstå nogle helt særlige øjeblikke, når bruden og gommen forbereder sig, og gør sig klar. Det skaber nogle smukke og personlige billeder, der er den perfekte start i bryllupsalbummet.

I timerne op til bryllupsceremonien er følelserne ofte præget af spænding, nervøsitet og kærlighed. Ved bruden kan der blive fanget billeder af, at hun gør sig klar med sine allernærmeste og de øjeblikke, der opstår. Derudover skal der også tages billeder af kjolen og brudens detaljer.

Det er også vigtigt at få taget billeder af gommen, der gør sig klar. Det kan f.eks. være billeder af, at han er ved at binde sit slips, øve talen eller få styr på nerverne.  

Disse billeder skal tages ved bryllupsceremonien

Efter forberedelsen kommer bryllupsceremonien, og her skal der selvfølgelig også tages billeder.

Gommen er ofte den første, der ankommer sammen med gæsterne. Her opstår der en helt særlig stemning, når gommen venter på sin brud, og de øjeblikke skal fanges.

Derudover skal der også tages billeder af bruden, der ankommer, og venter i våbenhuset, indtil kirkeklokkerne ringer. Alt efter om ceremonien foregår i kirken eller et andet sted.

Det er ikke altid, at det er tilladt at tage billeder under vielsen, hvis det er i en kirke. Hvis det er uden blitz, så kan det i nogle tilfælde blive godkendt. Hvis I får lov, så skal der tages billeder af bruden, der går op ad kirkegulvet og selve vielsen, hvor I siger ”Ja!” til hinanden.

bryllupsfotograf
bryllupsfotograf

Få taget magiske billeder efter vielsen

Efter vielsen er der masser af liv, god stemning og kærlighed. Både mellem jer som brudepar, men også blandt gæsterne. Det kan der komme nogle magiske billeder ud af.

Derfor bør I få taget nogle billeder, når I kommer ud fra kirken, og bliver overvældet af ris, sæbebobler, kram og lykønskninger. Det er starten på jeres liv som mand og hustru, og det skal der selvfølgelig tages nogle stemningsfulde billeder af.

“If you see something that moves you, and then snap it, you keep a moment.”

bryllupsfotograf

Flotte bryllupsbilleder på en smuk lokation

Efter vielsen og inden receptionen er det blevet tid til at få taget smukke bryllupsbilleder af jer som brudepar.

Her er det vigtigt, at I finder en skøn lokation, der matcher jer som par og det, som I gerne vil udstråle. Det er også en god idé at planlægge det i fællesskab med jeres bryllupsfotograf, da det er en vigtig beslutning.

Eksempler på flotte lokationer kunne være:

  • Et naturområde som en park eller skov.
  • Ved stranden nede ved vandkanten.
  • En havn eller et råt industriområde.
  • Et eventyrligt slot eller en herregård.
  • En gammel lade eller en smuk bygning.

Det kan være, at der er et område, som har stor betydning for jer. Måske er det sted hvor I mødte hinanden, eller havde jeres første date. Uanset hvad, så er det en god idé at vælge et sted, der ikke ligger for langt væk fra kirken eller det sted, hvor I skal holde reception eller fest.

Få taget billeder af gæsterne og kagen under receptionen

Efter bryllupsbilleder af brudeparret er det blevet tid til at tage billeder under receptionen. Her skal der tages billeder af gæsterne, der går rundt og snakker og hygger sig. Det er også her, at der typisk bliver taget billeder af gæsterne som par eller i grupper. Et fællesbillede af brudeparret og alle gæsterne er også populært.

Det er også ved receptionen, at der typisk bliver serveret bryllupskage. Det er et øjeblik mellem bruden og gommen, der også skal fanges, da det ofte byder på smil og grin.

bryllupsfotograf
bryllupsfotograf

Forevig den store fest med billeder hele aftenen

Efter receptionen er det blevet tid til den længe ventede fest. Her skal der for det første tages billeder af bordopdækningen, pynten og selve lokalet. Derudover skal der tages billeder, når der bliver holdt rørende taler og lavet sjove indslag – og ikke mindst de små øjeblikke, der opstår mellem brudeparret og gæsterne i løbet af aftenen.

Der skal naturligvis også tages billeder af den smukke brudevals – og at gommen får klippet sine sokker. Det er et festligt tidspunkt, hvor gæsterne går tættere og tættere på, indtil der ikke kan danses mere.

Resten af aftenen opstår der højst sandsynlig en masse øjeblikke, der er værd at fange med kameraet. Helt indtil bryllupsfesten er slut, og brudeparret bliver sendt hjem i seng.

Med en professionel bryllupsfotograf får I smukke billeder, der fortæller hele den historie, som jeres bryllup er. På den måde kan I kigge tilbage om mange år, og få genfortalt hele dagen og mærke den særlige stemning, der var.

Få mere inspiration til dine bryllupsbilleder

Få mere inspiration til at få taget de helt rigtige bryllupsbilleder. Samt gode ideer til, hvordan du vælger den perfekte bryllupsfotograf – og hvordan I sammen får skabt de bedste minder fra den store dag. Og meget, meget mere!

5 tips til et dejligt bryllup

At planlægge et bryllup er en af livets mest spændende og mindeværdige oplevelser. Det er en tid fyldt med håb, glæde og forventningens glæde, hvor

Læs mere »

Mangler du en mandskabsvogn?

Et stort byggeprojekt er sjældent overstået på et par dage. Det kan godt ende med lange arbejdsdage, som måske strækker sig over flere uger eller

Læs mere »

Partnere

Book en bryllupsfotograf

enkel

Furniture for life

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo